Jeg vil glæde mig til at hjælpe dig 😀📷👍 Uddannet på Danmark Journalisthøjskole anno 1997 - med rang af Billedjournalist. Dén betegnelse er sidenhen blevet omdøbt til Fotojournalist - men evnerne er skam de samme 😉
Jeg dyrker billedmageriet med stor begejstring - både på job og når jeg er på ferie. At være fotograf er ikke (bare) verdens fedeste job - det er en livsstil. Mit fokus er ikke på, hvor
mange megapixels mit kamera har, men på at lave billeder med det. Fotografi er ikke (kun) noget man bruger højre pegefinger til. Go'e billeder kommer kun, hvis kemien - på begge sider af kameraet - er god. Så jeg er umanerlig ringe til at holde kaje, når jeg fotograferer ;-)
Jeg har forfremmet mig selv til chef og åbnet egen butik. Hverdagsvinkler er navnet, og mine varer bliver dét, jeg er bedst til: Fotografi 📷😃👍
Min geografiske base er i Nordjylland, men hvis opgaven kalder på det, så drager jeg hellere end gerne derhen, hvor det gode motiv venter på mig. Fra 1999 til 2024 (25 år minus et par uger) havde jeg fornøjelsen at at nytte & fornøje læserne af Nordjyske med mine billeder. Desværre går det jo ikke såååååååå godt for mediebranchen. Så i juli ´24 blev det min (og andre gode kollegers) "tur" til at sige farvel til mediehuset. Men bestemt ikke farvel til fotografiet, hvorfor jeg så - som nævnt ovenfor - har fyret op under Hverdagsvinkler 🤩