Jonas Alexander

Jonas Alexander Foto | Video | Roskilde og øvrige sjælland

07/04/2026

Det er sjældent at jeg viser mit arbejde frem her på siden - det er jo aldrig mig, der er afsenderen og derfor er jeg altid lidt bekymret for, at det hele bare bliver for mudret, hvis jeg bare klasker alt muligt op.

Den her har været længe undervejs - første møde var maj sidste år og de første billeder blev skudt en meget tidlig morgen i juni.

Videoen har tre modtagergrupper og det er mere end jeg plejer at anbefale - jo flere du vil gøre en video relevant for, jo færre ender du med at ramme. Ofte så bliver det et pragmatisk forsøg pga. budget og andre constraints, men i det her tilfælde, der syntes jeg faktisk, at vi er kommet rigtigt langt. Målgrupperne er potentielle pårørende, lokalmiljøet i Nysted og kommende medarbejdere.

Det har været en meget kollaborativ proces, hvor vi har idegenereret sammen, sat en retning og har samlet input på det stykke prosa, som manus jo er. Derefter har vi skåret og snittet til, at det hele passede med optagelserne og slutresultatet er en video, der 100% afspejler det indtryk, som jeg selv har fået af Kysten. Det er virkeligt et særligt sted med varme, nærvær, tryghed og trivse. Det var en fornøjelse!

Kæmpe tillykke med papirsbrylluppet, Casper & Geetha! Det var en enestående oplevelse, at være både gæst og second shoot...
17/11/2025

Kæmpe tillykke med papirsbrylluppet, Casper & Geetha! Det var en enestående oplevelse, at være både gæst og second shooter til jeres bryllup! Som en der har 50+ bryllupper under bæltet, så var det en vild oplevelse at skyde et tamilsk bryllup! Og jeg er stadig pjattet med at kunne matche en lyserød røggranat med jeres outfit🤩

26/10/2025

Jeg har altid drømt om at skyde en valgplakat.

Det lyder måske underligt, men det format kalder på alle de ting, jeg fokuserer på i portrætter. De her mikroudtryk, som skaber en følelse af en person. Det er ikke noget man bare laver, det er 100% co-creation i studiet og når resultatet skal op og hænge overalt, så er der også noget på spil.

Jeg tror måske også at min begejstring kom lidt bag på .faxe , da hun spurgte mig om jeg kunne hjælpe hende i sommers. Og jeg blev endnu mere begejstret da hun sagde at hun ville have to - en almindelig og en med lidt mere spræl i. Jeg foreslog selvfølgelig at det sidste skulle være røggranater i hendes listes farver. Ahrmen for pokker det var fedt.

Jeg var nede i Haslev i går og se dem blive hængt op og der er fuld plade på fotografens forløsning - jeg elsker at se fysiske tryk og nu hænger de der🤩

Tak for tilliden Line - jeg håber du får et fantastisk valg!!

Og til alle de andre kandidater landet rundt, jeg håber I får en god valgkamp og tak for jeres engagement!

Øst møder vest“Nu er der endnu en, der er sluppet ud!!” råbte min far, hver gang at Nyhederne fortalte om en flugt fra Ø...
29/07/2025

Øst møder vest
“Nu er der endnu en, der er sluppet ud!!” råbte min far, hver gang at Nyhederne fortalte om en flugt fra Østtyskland. Han blev sådan ægte glad. Og omvendt ægte vred og ked af det, hver gang at nyheden var en flugt, der var mislykkedes. Det er skarp kontrast til i dag, hvor jeg har så meget distance til det der sker ude i verden. Hvis det ikke påvirker mig direkte, så har jeg en mærkelig ligegyldighed overfor det. Er jeg mindre empatisk end min far, eller er jeg præget af en tid, hvor medierne hele tiden sælger følelser og jeg ganske enkelt ikke kan føle noget for så meget hele tiden? Uanset hvad, så er Berlin required reading - at gå igennem byen og lade skalaen gå op for en. Nogen sagde “vi bygger en f*cking mur her og deler bare lortet op”. Det er en vanvittig tanke og mere vanvittigt, at det var virkelighed for en hel generation af tyskere. Og det er måske mere vanvittigt at se, hvad der foregår ude i verden i dag og mærke hvor lidt det påvirker mig. Jeg burde være mere vred - det fortjener verden.
🇩🇪

De her opslag har nærmest udviklet sig til mit nytårsopslag - og derfor også et opslag hvor jeg lige reflekterer over år...
04/05/2025

De her opslag har nærmest udviklet sig til mit nytårsopslag - og derfor også et opslag hvor jeg lige reflekterer over året der gak🥳

Sidste års opslag var en kort bemærkning om, at jeg ikke havde postet så meget i det forgangne år og et løfte om at poste mere. Til trods for at jeg har postet ~50% mere, så er det stadig pinligt lidt - og jeg må erkende at det er et problem for mig.

Det er ikke dovenskab, men nok nærmere et udtryk for en overdreven selvkritik og en frygt for at udkomme uvelkomment. Det er jo helt latterligt, når jeg forsøger at drive en virksomhed og jeg kommer til at presse mig selv helt af helvedes til, for at udkomme mere - for der skal mere gang i biksen end der er nu.

Der er 3 års fødselsdag i virksomheden i år og dem, der siger at det tager 5 år at køre en butik op, har mere ret end jeg bryder mig om. Jeg har kunder og overraskende mange, når man tænker på hvor lidt jeg reklamerer. Jeg har nogle vilde måneder, hvor det tæsker derudaf og alt kører megagodt. Og så er der dårlige måneder - og de er satanedme hårde. Det fluktuerer og det vil det altid gøre afhængigt af hvem ens kunder er. Men jeg skal have færre dårlige måneder og derfor skal jeg udkomme mere. Fra nu af.

Jeg er mere eller mindre stoppet med at henvende mig til private - der er en verden til forskel på, om man skal tiltrække 2-4 erhvervskunder eller 20-40 private per måned. Konkurrencemæssigt kunne jeg ikke have valgt en hårdere branche og dér hvor jeg adskiller mig, er på min baggrund fra alt det, som ikke er foto. Den øver jeg mig på at bringe i spil. Når det er sagt, så kommer der en post senere i maj fra et konfirmationsshoot og det bliver vanvittigt fedt. Hint: det bliver noget med røggranater og et fodboldstadion😎

Nå, det skal heller ikke lyde som om jeg piver - jeg har aldrig haft et federe arbejdsliv end jeg har lige nu. Jeg møder åndsvagt mange fede mennesker og jeg møder ikke ind på det samme kontor hver dag. At være selvstændig er hands down det mest selvudviklende, som jeg nogensinde har foretaget mig.

Tak hvis du læste med så langt og tak fordi du følger med.

May the fourth be with you - always🥳

25/12/2024
Jeg er fjollet dårlig til at opdatere min Facebook - det går lidt bedre på Instagram. Her er lige et lille udvalg af en ...
29/11/2024

Jeg er fjollet dårlig til at opdatere min Facebook - det går lidt bedre på Instagram. Her er lige et lille udvalg af en stribe sort/hvide portrætter

The return of the thin white dukeModel: Nicholas Kjær
08/06/2023

The return of the thin white duke

Model: Nicholas Kjær

07/01/2023

Du er bedre på billeder end du tror!

Opfattelsen af det ”gode” billede kan være stærk subjektiv – rigtigt mange almindelige mennesker hader at blive fotograferet og er stærkt tilfredse med et billede, hvor de ikke bare ligner en idiot. Andre siger mere afmålt ”Sådan ser jeg jo ud” og hvis billedet er rigtigt godt, så er det højest et lucky punch. Det syntes jeg er, at sætte barren for lavt. Dét der med at være fotogen, er en forbandet skrøne og alene brugen af ordet, er sådan en flad undskyldning for, at man ikke kan lide sit eget ansigt. Alle mennesker har vinkler, der er bedre end andre. Når man skal lave det rigtige billede, handler det om at lege og ikke mindst turde at lege. Vinklen finder man og udtryk skaber man - hvis man ved hvordan. Det er en proces og dit potentiale er langt større, når du ikke skyder dig selv ned på forhånd – det er i øvrigt et vanvittigt godt råd sådan helt generelt

Videoen viser to billeder, hvert taget med en forskellig type personinstruktion – det ene er tænkt til professionel brug og det andet skulle gerne ramme i mellemgulvet og være mere spændende at kigge på. De billeder som vi bruger i arbejdsmæssige sammenhænge, følger en skabelon – til en vis grad i hvert fald. Den ”skudte” skal selvfølgelig se præsentabel ud, men ord som kompetent, selvsikker og imødekommende må meget gerne være noget af det første man tænker på. Den opfattelse skaber man ikke ved at tage en blazer på foran en blå baggrund, det gør man med sit udtryk og sin mimik. Det fototekniske skal supplere, men du er altid det bærende element

Adresse

Langebjerg 1
Roskilde
4000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Jonas Alexander sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del