26/03/2026
I går talte jeg med kæresten om, hvad der egentlig betyder noget, når man ser tilbage på sit liv.
Vi snakkede om chefer, som har arbejdet solen sort for at kunne trække sig fra arbejdsmarkedet i nogle-og-fyrrerne, men som så har "betalt" ved at have misset meget af deres børns barndom.
Jeg fylder 36 i dag, og hvis vi ikke havde skabt familie, ville jeg uden tvivl have smidt mange flere timer ind i min lille biks.
Jeg elsker mit arbejde. Og om 5-10 år kan jeg stadig give den gas med ambitioner og vækst. Men for nu er børnene stadig små.
Lidt endnu.
Jeg kan allerede mærke med min store dreng, at uafhængigheden banker mere og mere på. Og det er ikke en selvfølge for ham på samme måde at "bare være sammen med familien". Det er lige, som det skal være, og det er nok bare forældreloddet, når den slags niver lidt i hjertestrengene. Men det giver en vigtig læring om tidens flygtighed.
Derfor skruer jeg ned i 2/3 af året og holder fri med familien i centrum. Uendelig taknemlig for, at jeg kan 🙏
Jeg er klar til endnu et dejligt år. Og efter påske går fotosæsonen så småt i gang efter vinterpausen, jubii 📷 🌞 🌱
Håber, du må få en dejlig, dejlig påske 🐣
