Jeg hedder Pernille Schou (og Lykke Bohnsen efter min mand), er 29 år gammel. Født i Sorgenfri på Sjælland, men opvokset i Lemvig, og har nu købt hus i Struer i Vestjylland. Her bor jeg sammen med min mand, vores to hunde, vores kat og min datter fra januar 2017. Jeg elsker alle dyr, men specielt hunde har en særlig plads i mit hjerte! Da min tæve fik hvalpe tilbage i 2014 fik jeg ekstra gang i ka
meraet, og der blev taget MANGE billeder af de hvalpe. Min passion for fotografering stammer dog nok helt tilbage fra 2007, hvor jeg lavede meget skuespil, men dengang havde jeg bare ikke pengene til et ordentligt kamera. I maj 2013 fik jeg mit første spejlreflekskamera, og det har stort set ikke været ude af mine hænder i tre år derefter. Dog blev jeg gravid i 2016, og jeg fik pludselig travlt med også lige pludselig at skulle være mor, og jeg fik pludselig mange andre prioriteter i min hverdag. Min drøm er at komme i gang med PS Photo, og gøre det til noget som jeg kan leve selvstændigt af. Jeg har ikke muligheden for at tage en universitetsuddannelse pga. jeg har en socialfobi, og det gør også jeg har svært ved fuldtidsjob. Men når jeg har mit kamera i hånden, så kan man ikke se på mig, at jeg ikke kan med mennesker i større forsamlinger :-)
Jeg ønsker at kunne klare mig selv økonomisk, men har måtte erkende, at den eneste måde jeg kan det på, er ved at blive min egen chef, så jeg 100 % selv kan styre hverdagen. Desuden ønsker jeg at kunne give folk muligheden for at få professionelle fotos, uden at det koster en million, og derfor tilbyder jeg fotografering så billigt, da det både er for jeres skyld, og min erfarings skyld. Så jeg får kun cirka dækket mine udgifter, men for tiden er det vigtigste for mig erfaring frem for pengene. Jeg håber du vil hjælpe mig med at realisere min drøm, og hyre mig til en opgave, så jeg til sidst tør at tage springet og blive selvstændig! Ingen billeder bliver offentliggjort på Facebook-siden uden samtykke fra kunden!